+299 34 35 40

Ordensregler

Det er vigtigt, at man tager hensyn til sine naboer og andre medbeboere. Et godt forhold mellem beboerne er i væsentlig grad medvirkende til tryghed og trivsel i et boligmiljø.

Antenner

Udvendige antenner må ikke opsættes uden administrators skriftlige tilladelse.
Tilladelse kan gøres betinget af, at lejer betaler et depositum.

Affald

Der er affaldsskakt i ejendomme. Alt affald skal indpakkes omhyggeligt i papir eller kommes i pose, før det kastes i skakten. Affald må ikke henstilles.

Værktøj, musik m.v.

Støjende værktøj, f.eks. boremaskiner, må af hensyn til naboer kun benyttes mellem kl. 8 og kl. 19. Støjende leg på fællesarealer er ikke tilladt.
Radio, fjernsyn, båndoptager, grammofon eller cd-afspiller må ikke anvendes således, at det er til gene for naboer. Støjende fester må ikke afholdes, medmindre naboerne har samtykket heri.

Fællesareal, - gange og entre.

Beboerne skal medvirke til at holde rente på fællesarealer, -gange og entre. Cykler, barnevogne, kælke og andet bohave må ikke henstilles på andre arealer end de dertil indrettede.

Pulterrum

Der må ikke opbevares brandfarlige væsker såsom benzin, petroleum, terpentin og lak i pulterrum eller lignende rum.
Lejerne skal holde sådanne rum aflåst – også selv om de ikke benyttes.

Bad, bruser, toiletter, vandhane r m.v.

Klude, vat eller lignende må ikke kastes i vandskyllende toiletter. Administrator skal omgående have meddelelse om utætte
vandhaner, toiletcisterner og – kummer, eller utætheder i andre dele af vandinstallationen.

Skiltning

Skiltning, bortset fra dørskilte, kræver skriftlig tilladelse fra administrator.

Tøjvask

Vaskemaskiner, tørretumbler eller centrifuger må ikke bnyttes efter kl. 21.00. Tøjtørring på altaner må ikke være til gene for andre beboere.

Forurening

Fællesfaciliteter, f.eks. entre, gangarealer, depotrum, gård eller legeplads må ikke forurenes.
Der må ikke tegnes, ridses eller males på ejendommens mur eller træværk.
Udlejer kan foretage nødvendig rengøring og udbedring for den ansvarlige lejers regning

Husdyr

Der må ikke holdes husdyr uden administrators skriftlige tilladelse. Såfremt man har en godkendelse til at holde husdyr, må husdyr ikke være til gene for de øvrige beboere. Herunder optræde truende eller skræmmende, ved gøende eller støjende adfærd eller tøjres på en sådan måde, at de er til ulempe. Udlejer kan kræve et særligt depositum for dyrehold

OBS vedrørende husdyr

Godkendelse af hundehold kan kun opnås for tjeneste- og førerhunde.

Andre husdyr som eksempelvis katte er ikke tilladt i boligen.